jobansøgning skabelon hvordan får man et nyt job hurtigt

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on pinterest
Pinterest
Share on linkedin
LinkedIn

Svaret er

Lav en god jobansøgning og cv. Mail det rundt til mange job du godt kunne tænke dig. Genbrug din ansøgning; lav en god generel ansøgning, som du let kan rette til ved at ændre små ting. Søg mange job med din gode ansøgning. Så får du job hurtigt uanset din baggrund og kvalifikationer – så tro på det og søg jobbet.

Det er lettere end du tror at få et nyt job hurtigt. Førhen gik fidusen på, at man helst skulle ud og trykke chefen i hånden og sige goddag. Det er ikke nogen dårlig ide som sådan, men hvis du vil søge mange job, og rent faktisk gerne vil have fat i chefen, så lad ham få din ansøgning på en mail, så får du fat i ham, og han har dig gemt i sin mail. Man kan meget hurtigere få søgt mange job ved at maile sin ansøgning rundt.

Jobansøgning skabelon

> Jobansøgning (jobtitel) – (evt. firmanavn) <

Mit navn er .. (indsæt navn) jeg er (alder) år gammel.

Jeg er uddannet som… (titel) hos (firma navn)

har du ingen uddannelse, så må du finde på en anden relevant linje, som med det samme fanger øjet, til hvorfor netop du skulle have dette job. Har du tidligere arbejdet et sted, der gør det relevant for dette job, så er det, det næste du skriver. Har du et arbejde nu, så skriver du det, har du ikke det, så skriver du ikke noget om hvad du laver nu. Et par ord om hvad du har lavet i andre job der er relevant for dette job.

Jeg har et særlig godt humør med mig og en opløftende måde at omgås kollegaer på.

Nu opstilling i punktform fordi man fortæller meget på en meget og let overskuelig måde. Din jobansøgning må ikke fylde mere end 1 side. Hvad du laver i din fritid o.s.v. er ligegyldigt! Det er hvad der gør dig interessant til stillingen der gælder. Punkterne vil selvfølgelig variere alt efter branche.

Der er flere grunde til at I vil have gavn af at vælge mig. Jeg:

  • er struktureret
  • er energisk
  • er god med en computer
  • har god hukommelse/lærenem
  • har god fysik
  • har overblik og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • er fleksibel
  • bliver stort set aldrig syg

Jeg håber at blive indkaldt til en jobsamtale

De bedste hilsner

Gode flotte skabeloner til et godt cv kan du finde her og husk, at i krig og kærlighed gælder alle kneb.

Her gælder det altså om at sælge dig selv. Ved du med dig selv, at du ikke kan holde hovedet koldt i pressede situationer, så kan du frem over gøre dit bedste, og måske springer du over at søge jobbet som speditør. Ved du med dig selv at du var for meget syg på dit sidste job, så gør du det bedre i det næste.

Jeg har valgt at skrive dette indlæg, fordi at jeg har rigtig meget erfaring med at søge job, og jeg vil ikke kede Jer med hvorfor jeg ikke har været så god til at fastholde dem. Jeg kan ikke gøre mine fejltagelser om, men jeg kan vælge at gøre det bedre fremover. Holde modet oppe og tro på mig selv, for så kan jeg hurtigt få job igen. Selvfølgelig har man ikke råd til at være alt for kræsen, men så må man skifte jobbet ud, når man finder et andet, hvis de ikke betaler en værdig løn der hvor man er.

Hvordan man klarer en jobsamtale godt

Svaret er

Kemien er alt afgørende. Så vær dig selv, og vær ydmyg, tag toppen af nervøsiteten med en lille joke. Det er ikke nødvendigvis den, der har det bedste cv der får jobbet. Det kan lige så godt være dig der får jobbet. Ofte er de på udkik efter den der passer bedst ind i deres team.

Forskellige firmaer har hver deres slaviske måde at tilgå en jobsamtale på, og nogen tager det mere afslappet end andre.

Du vil måske tænke “de spørger mig sikkert om, hvorfor jeg ikke har mit forrige job mere” men ofte er de mere interesserede i at vide hvor langt opsigelsesvarsel du har, da de ofte har brug for en der kan starte snarest. Lad ikke samtalen vokse oppe i hovedet inden du skal ind til den. Hold fokus på at det er kemien til jobsamtalen, der er afgørende for, om det er dig der får jobbet.

en god jobansøgning

Jobansøgning, samtalen referencer og nyt job.

Mange steder vil de spørge dig efter 2 referencer til tidligere chefer eller måske kun kollegaer. Sørg for at have dem klar i ærmet. Du kan måske bekymre dig om, hvad en tidligere chef vil sige om dig. Men det er dig, der vælger hvilke referencer, du giver væk, så giv de bedste du kan komme i tanker om, og husk at de ringer sikkert ikke, når de oplever at du ikke har noget problem med at hive de referencer op af ærmet.

Din jobsøgning skal nok gå godt, søg mange job med din ansøgning via mail, søg hver dag.

Håb for fremtiden og et nyt job

Tro på dig selv. Alt det bedste venter foran dig. Det næste job du får, er bedre end dit tidligere. Der er en mening med det hele, bare vent og se. Alt er godt.

Gode steder at kikke efter et nyt job

Der findes mange gode sider hvor man kan kikke efter jobopslag. De samme job går ofte igen og dog, der er afvigelser, så hold gerne øje på de forskellige sider, så du hurtigt kan få det job du ønsker dig. 

Danske sider med jobopslag

Jobopslag udlandet

Uopfordrede ansøgninger

Der har jeg også et par ideer til uopfordrede ansøgninger. 

  1. Søg løs.
  2. Kik i google maps 
  3. Find hjemmesiden for dit ønskejob. Tager de imod uopfordrede ansøgninger, så kan du helt sikkert oprette en karriere profil. – Står der ikke noget om det, og der er en mail, så vær fræk og send en ansøgning.

God løn som ufaglært

 Firmaer der giver god løn til ufaglærte i Danmark.

  • Vestas 
  • HMI Vestas
  • Siemens
  • Siemens Gamesa
  • Novo Nordisk
  • Arla er ret godt med
  • MAN Energy Solutions

Modtager meget gerne opdateringer til dette opslag og specielt til dette afsnit.

Læs mere

  • Informativ dansk side
  • Info@tipsogfiduser.dk

Del

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest
Share on linkedin
LinkedIn
Share on twitter
Twitter
Luk menu